Rynkebehandling
Vita Nova Skincare – Middelfart

Rynker forekommer naturligt i huden
Rynker og folder i huden opstår grundet bevægelse i de underliggende muskler og er en del af vores ansigtsudtryk. De kommer med alderen og kan være både charmerende og kosmetisk generende. Hos Vita Nova Skincare hjælper vi med at reducere eller fjerne disse rynker.
Vores rynkebehandlinger sigter mod at mindske dynamiske rynker, hvilket giver et naturligt, yngre og mere imødekommende ansigtsudtryk. Målet er at skabe en positiv forandring, der fremhæver din naturlige skønhed.
Hvad består rynkebehandlingen af?
Rynker, som skæmmer vores ansigtsudtryk, kan nemt udglattes, så vi får et yngre og mere friskt udseende med fokus på et naturligt resultat. Metoden vi bruger, bruges kosmetisk til effektiv behandling af dynamiske rynker.
Metoden har været kendt i mange år. Omkring 1950 opdagede man, at små doser kunne afslappe muskulaturen, især ved øjensygdomme. Siden 1990’erne er metoden blevet populært til behandling af rynker, der opstår ved muskelbevægelser. selve behandlingen blokerer nervesignaler, forhindrer muskelsammentrækninger og reducerer synlige rynker i ansigtets øvre halvdel, som panderynker og smilerynker.
Behandlingen går ind og spærrer signalet mellem nerver og muskler, hvilket hindrer muskelsammentrækning og mindsker de synlige rynker i huden. Det er særlig effektivt til behandling af rynker som bekymringsrynken, panderynker og smilerynker omkring øjnene.

Hos Vita Nova Skincare er fagligheden i højsædet
Du vil hos vita nova skincare blive mødt af dygtigt og kompetent personale. Alle behandlinger hos Vita Nova Skincare udføres af en kosmetisk uddannet læge eller sygeplejerske.
Ved forundersøgelsen
– vil du møde en af vores speciallæger i almen medicin, Jess eller Maja. Med udgangspunkt i dit ønske lægges der en plan for behandlingen. Vi anbefaler, at du kun lader dig behandle på klinikker, der er registreret ved styrelsen for patientsikkerhed. Samtidig anbefaler vi, at du vælger et behandlingssted, hvor du føler dig tryg, og velinformeret omkring din behandling.
- Holdbarhed: 3-5 mdr
- Behandlingstid: 15-30 min
- Konsultation: Gratis
- Opheling: Ingen
- Resultat: 7-10 dage
Populære rynkebehandlinger
- Bekymringsrynke (Glabella)
- Rynker ved øjene (kragetæer)
- Panderynker
- Nedadvendte mundvige
- Tandkødssmil (gummysmile)
- Næserynker (bunnylines)
- V-shape (smal underansigt)
- Brynløft
- Hals (platysma)
- Hyperhidrose (svedbehandling)
- Rynker om munden (rygerynker)
- Nubret hage
- Lip flip

Før du kan modtage vores rynkebehandling
Før vi starter behandlingen, skal du gennemgå en forundersøgelse hos vores kosmetiske speciallæger Maja eller Jess. Denne forundersøgelse kan foregå i klinikken eller du kan booke den som en video konsultation.
Ved forundersøgelsen vil du blive rådgivet vedrørende den rette behandling til netop dit ønske. Forud for forundersøgelsen vil du modtage en booking bekræftigelse på sms eller mail, heri findes et link til skriftlig information omkring behandlingen, så du har mulighed for, at forberede evt. spørgsmål til forundersøgelsen.
Du vil desuden blive vurderet og informeret i forhold til dit generelle helbred, allergier, virkning samt bivirkninger til den ønskede behandling. Efter forundersøgelsen skal der ifølge dansk lovgivning gå 48 timer med betænkningstid inden behandlingen kan udføres.
Du skal være over 18 år for, at kunne behandles.
Det er muligt at booke tid til behandlingen umiddelbart efter forundersøgelsen samt via vores hjemmeside.
Selve rynkebehandlingen
Din behandling starter ved, at der tages et før-billede. Herefter afrenses hudområdet grundigt for urenheder. Der sættes små markeringer for, at optimere en ensartet symmetri i din behandling.
Der lægges en ganske lille dosis under huden i den eller de ønskede muskler med en lille nål. Behandlingen kan være forbundet med lette gener, når den udføres.
Behandlingen tager 10-15 minutter at gennemføre. Du vil under hele behandlingen få grundig vejledning og information. Efter behandlingen vil du have små papler, der hvor behandlingen har fundet sted. Disse vil forsvinde i løbet af et par timer. Du bør ikke massere eller gnide dig i ansigtet de første 24 timer efter behandlingen, ligesom hård fysisk aktivitet frarådes.


Resultat og varighed
Efter 3-4 dage vil behandlingen begynde at have sin effekt, og efter 10-14 dage ses fuld effekt. Gennemsnitligt holder effekten ca. 4 måneder – for nogle mindre, for andre længere. Vi tilbyder altid gratis opfølgning samt korrigering 2 uger efter din primære behandling, hvis der er behov for dette. “Touch up” skal være gennemført senest 3 uger efter primær behandling. Hos Vita Nova Skincare prioriterer vi, at du får en god og tryg oplevelse af din behandling og der vil herfor altid være afsat god tid til denne.
Behandling kan kombineres med anden hudforyngende behandling.
Før og efter rynkebehandling


