Patientvejledning Botox
Alt hvad du skal vide omkring botox
Rynker forekommer naturligt i huden, og opstår grundet bevægelse i den underliggende muskulatur. Rynker og folder i huden er ligeledes med til at danne vores ansigtsudtryk og er en del af vores non-verbale kommunikation. Rynker kommer med alderen i mere eller mindre grad. Der er også stor forskel på, hvornår den enkelte synes, at deres rynker bliver kosmetisk generende. Nogle rynker og hudfolder kan findes charmerende mens andre kan være til gene, da de kan fremkalde et negativt eller træt ansigtsudtryk.
Hos Vita Nova Skincare tilstræber vi at hjælpe med at reducere eller fjerne disse negative, dynamiske rynker. Formålet med botox-behandlingen er at reducere sådanne rynker, så der fremkommer et naturligt, yngre, mere åbent og imødekommende ansigtsudtryk. Botox injiceres i musklerne for at få dem til at slappe af, hvorefter rynkerne glattes. Effekten indtræder efter 4-8 dage med fuld effekt efter 14 dage.

Hvad er Botox
Botulinumtoksin er et proteinstof, som naturligt dannes af jordbakterier. Stoffet, som bruges til injektion, er oprenset fra bakterier og virker ved at afslappe og lamme muskelfibre i området, hvor det indsprøjtes. Stoffet har igennem mange år været anvendt til sygdomsbehandling af eksempelvis spastiske muskler.
Botulinumtoksin er det aktive stof i produkterne Botox®, Azzalure®, Dysport®, Vistabel® og Bocouture®. Produkterne er produceret af forskellige firmaer, men virker alle ens.
Hos Vita nova skincare benytter vi botox til behandlinger af følgende områder
- Panderynker
- Bekymringsrynke (glabella)
- Smilerynker (Kragetæer)
- Brynløft
- Næserynker ( Bunnylines)
- Tandkødssmil (Gummysmil)
- Lipflip/læbeløft
- V-shape
- hyperhidrose (svedbehandling)
- microtox
Før Behandlingen
Før du kan behandles med Botox, skal du gennemgå en forundersøgelse hos en af vores kosmetiske speciallæger Jess Bjerre Jørgensen eller Maja Bjerre Christiansen. Ved forundersøgelsen vil du blive rådgivet vedrørende den rette behandling til netop dit ønske. Du vil desuden blive vurderet og informeret i forhold til dit generelle helbred, allergier, virkning samt bivirkninger til Botox-behandlingen. Vi behandler ikke kunder der er gravide, ammer eller har visse former for neuromuskulære sygdomme.
Efter forundersøgelsen skal der ifølge dansk lovgivning gå 48 timer med betænkningstid inden behandlingen kan udføres.
Selve behandlingen
Din behandling starter ved at der tages et før-billede. Herefter afrenses hudområdet grundigt for urenheder. Der sættes små markeringer for at optimere en ensartet symmetri i din behandling. Botox lægges i en ganske lille dosis under huden i den eller de ønskede muskler med en lille nål. Behandlingen kan være forbundet med lette gener, når den udføres. Behandlingen tager 10-15 minutter at gennemføre, du kan opleve en let rødme i nogle timer efter behandlingen, men det forsvinder hurtigt igen. Efter behandlingen vil du have små papler der, hvor Botox´en ligger. Disse vil forsvinde i løbet af et par timer. Du bør ikke massere eller gnide dig i ansigtet de første 24 timer efter behandlingen.
Resultat og varighed
Efter 3-4 dage vil Botox´en begynde at have sin effekt, og der er maksimal effekt efter ca. 14 dage. Gennemsnitligt holder effekten ca. 4 måneder – for nogle mindre, for andre længere. Ved V-shape (ansigtskonturering) hvor botox injiceres i kæbemusklen, vil ansigtet blive mere slankt efter 6 uger.
Vi tilbyder dig en gratis opfølgning samt korrigering 2 uger efter din primære behandling,
Eventuelle bivirkninger og komplikationer
Almindelige bivirkninger (hos 1 og 10 ud af 100 behandlinger)
- Blåmærker og ømhed lige efter behandlingen
Ikke almindelige bivirkninger (hos 1 og 10 ud af 1.000 behandlinger)
- Ved behandling i panden kan der opstå tunge øjenlåg.
- Ved behandling i underansigtet kan de mimiske muskler omkring munden lammes, så du ikke kan fløjte eller drikke med sugerør.
- Ovennævnte symptomer svinder dog altid spontant lidt efter lidt, som regel efter en måneds tid.
- Infektion, som enhver anden injektion i huden.
- Let hovedpine i nogle dage
- Kortvarige indfluenza symptomer.
Sjældne bivirkninger (hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlinger)
- Ved behandling omkring øjnene er der risiko for tørhed, irritation og hævelse af øjnene
- Immunitet overfor botulinom toxin- det betyder at stoffet ikke virker, årsagen er at man har dannet antistoffer over for stoffet.
- Allergiske reaktioner – da botulinum toksin er et allergen er der teoretisk risiko for allergisk reaktioner. Alvorlig allergiske reaktioner ses uhyre sjældent, der er ikke rapporteret nogen kendte senfølger.